Bæredygtighed hos HEM
Hos HEM tager vi aktivt ansvar for den grønne omstilling – både i vores produkter og i den måde, vi driver vores virksomhed på. Vi ønsker at skabe løsninger, der er holdbare, klimavenlige og socialt ansvarlige.


Vores tiltag for miljøet
- FSC®-certificeret træ: Vi anvender træ fra nordiske skovbrug med dokumenteret ansvarlig skovdrift.
- Dansk produktion: Ved at fastholde produktionen i Danmark reducerer vi transportafstande og CO₂-udledning.
- Miljøbevidste leverandører: Vi stiller krav til vores underleverandører om dokumenteret bæredygtighed.
- Minimering af miljøpåvirkning: Vi arbejder kontinuerligt på at reducere energiforbrug og emissioner i alle led af vores produktion.
Certificerede byggerier
Vi bidrager til certificerede projekter og sikrer, at vores løsninger lever op til kravene om balance mellem sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn..


Socialt ansvar
Vi prioriterer social ansvarlighed, især i nærområdet. Vi engagerer os aktivt gennem CSR Skive og er sponsorer inden for fodbold, håndbold, padel og flere andre aktiviteter, så vi støtter lokalsamfund og sport på tværs af generationer. Samtidig tager vi imod lærlinge og nye talenter og sørger for gode og trygge arbejdspladser for alle vores medarbejdere, så udvikling og trivsel går hånd i hånd.
Åben kommunikation
Vi tror på gennemsigtighed og kommunikerer åbent om vores miljø- og CSR-indsats, så vores kunder kan se, hvordan HEM bidrager til bæredygtige byggerier – fra produktion til levering.


Dokumenteret bæredygtighed med EPD
Som en del af vores arbejde med bæredygtighed har vi fået udarbejdet EPD-verificerede miljøvaredeklarationer på vores produkter i stål og aluminium. EPD’erne dokumenterer den fulde miljøpåvirkning fra produktion til levering, og du kan bruge dem direkte i dine LCA-beregninger og DGNB-certificeringer. Vi tilbyder desuden projektspecifikke EPD’er, hvis I har brug for data på de præcise materialer, I anvender.